Æblesorter, der før 1930 har været anbefalet til dyrkning i Danmark.
Herunder findes nogle oplysninger om hvilke æblesorter, der har været dyrket og har været anbefalet til dyrkning i Danmark.
Oplysningerne er hentet fra værket fra 1925 om Danmarks Frugtavls frugsortsundersøgelser 1916-1922.
Den første liste over æblesorter finder man i Esaias Fleicher's bog ” Forsøg til en Dansk Haugebog” 1782, blandt andre nævnes Kalviller, Rødt Juniæble, Guld Pippin, Jerusalemæble, Borsdorf, Isæble, Reinetter, Graastener, Wiener og Dobbelt Løgæble.
I en sortsfortegnelse, fra Den Kongelige Frugtræs Planteskole i Odense 1795, nævnes 102 æblesorter.
Se sortsfortegnelsen.
J. A. Bentzen var gartner i Det Kgl. Danske Haveselskab 1847 til 1864.
I 1849 skriver J. A. Bentzen en artikkel i Dansk Haugetidende om udvalg af frugtsorter. Der er 22 æblesorter, der anbefales til plantning i danske haver.
Anbefalede æblesorter i 1849. Sorterne er ordnet efter modningstid.
I 1856 kommer listen til at se således ud.
I 1889 til 1917 uddelte Haveselskabet i samarbejde med landboforeninger frugtræer til ”Smaakaarsfolk”.
Listen over uddelte æbletræer i de sidste år ser således ud.
Det Jyske Haveselskab blev grundlagt 1873. Der blev anlagt en have i Århus på 8 tdr land, der senere blev udvidet til 16 tdr land. Haven blev nedlagt i 1910. Selskabet tiltrak og uddelte frugttræer til haveejere i hele Jylland.
I årene 1887 til 1908 anlagde Det Jyske Haveselskab 20 forsøgshaver med frugtsorter. På baggrund af erfaringer herfra forbedredes listen over anbefalede frugtsorter.
I selskabets årsberetning 1895, er de anbefalede sorter til dyrkning i Jylland flg.
I selskabets sidste beretning (1899-1900) så listen således ud.
Efter havens nedlæggelse i 1910 fortsætter uddelingen af frugtræer til medlemmerne. Man går nu over til at købe frugttræerne hos anerkendte planteskoler.
I 1921 kan bestilles følgende sorter.
Oversigt over den aarlige formering af æbletræer i 64 danske planteskoler.
Gennemsnit af 3-5 år (1917-21)
På baggrund af frugtsortsundersøgelser 1916-1922 udarbejdes en sortsliste over anbefalede frugtsorter til dyrkning i Danmark.
Anbefalede æblesorter fra Danmarks Frugtavls frugtsortsundersøgelser 1916-1922
|